Bagom bøgerne: Dragernes konge

Standard

Som noget nyt vil jeg indimellem interviewe forfatterne til de bøger jeg anmelder. Og jeg håber, du finder det lige så spændende som jeg.

I dag får Pernille Eybye og Carina Evytt scenen.

Tag godt imod dem 🙂

 

Hvem er I?
Carina:
Mit navn er Carina Evytt, og jeg er den ene forfatter bag ’Dragernes Konge’-serien. Derudover har jeg skrevet et par horror-romaner og et par fantasy-romaner.

Pernille:
Og MIT navn er Pernille Eybye, og jeg er den ANDEN forfatter bag ’Dragernes Konge’-serien. Udover at være forfatter er jeg også bibliotekar, caring catlady (nogen vil påstå betegnelsen er crazy catlady) og jeg har primært skrevet bøger i den fantastiske genre.

Hvor fik I idéen fra? Og hvad gjorde, at I valgte at skrive serien sammen?
Carina:
Det hele startede egentlig med at jeg – midt om natten – fik en ’god idé’ som jeg simpelthen var nødt til at dele med Pernille, men da det jo desværre var midt om natten, sendte jeg hende en besked så hun fik den så snart hun stod op om morgenen.

Pernille:
Jep, Carina sendte mig en mail for at høre om vi kunne mødes på vores sædvanlige chat da hun havde den her ide. Hun fortalte mig om ideen fordi jeg egentlig i lang tid havde omtalt mig selv som fantasyforfatter, selvom jeg endnu ikke havde skrevet ”ren” fantasy, men i andre fantastiske genre. Og jeg syntes det lød interessant med den ide.

Carina:
Jeg ville gerne starte et samarbejde med en anden forfatter (dog kun Pernille, må jeg skynde mig at indskyde), men med en lidt anden vinkel end den traditionelle fantasyroman. Serien skulle starte med to forskellige grupper af hovedpersoner hvor vi hver især skrev et bind, og senere skulle personerne mødes og fortsætte historien i et tredje bind.
Som udgangspunkt var selve idéen ret traditionel med en ond konge som skal bekæmpes. I virkeligheden havde vi hele forhistorien der var sket tyve år tidligere. Og jeg havde en idé om tre personer der kunne spille en rolle i historien, men ikke ret meget mere detaljeret end det.

Pernille:
Vi chattede i fem timer og fik snakket en del om ideen. Dagen før havde vi snakket lidt om fantasyromaner og om at skrive i den genre. Carina havde snakket om at have en antihelt med som hun plejer når hun skriver og jeg nævnte at det kunne være en kvindelig antihelt. Carina har for det meste en mandlig hovedperson og når hun har kvinder med, plejer de for det meste at give hende lidt kvaler rent skrivemæssigt. Så det kunne jo være interessant for hende at prøve at have en kvindelig antihelt. Og så kunne hun prøve at have en kvindelig hovedperson som gad samarbejde. Derfor fik hun den eneste kvinde ud af de tre personer. På det tidspunkt regnede vi med at skulle have en fortæller hver, men endte begge med to. Der kom endnu en kvinde til i min historie.

Hvordan er det at skrive sammen med en anden? Fortæl gerne lidt om processen.
Pernille:
Tja … jeg synes det overvejende har været rigtig godt! Vi har kendt hinanden i mange år, hvor vi har læst for hinanden og hjulpet med at brainstorme, hvis det har været nødvendigt. Vi samarbejdede nok første gang i forbindelse med min vampyrserie, ”Blodets bånd”. Carina skrev selvfølgelig ikke på bøgerne, men hun hjalp med at få styr på indholdet i de forskellige bind efterhånden som jeg nåede frem til dem.

Carina:
Og jeg er ret positivt overrasket over hvor nemt det har været at finde en tone der passer os begge. Vi brainstormer nogle gange på chat, andre gange mødes vi til for eksempel Tellerups Forfatterweekend og brainstormer der. Så tager vi kapitlerne et for et og finder ud af hvem der skriver hvad. Her er det ret vigtigt for os at det er den fortæller som har mest i klemme ved situationen der taler. Så vores 4 hovedpersoner har ikke lige lang taletid, kan man sige.

Pernille:
Selve skriveprocessen – nu hvor vi skriver på samme bog – foregår oftest sådan, at den ene skriver, mens den anden venter. Medmindre kapitlerne ikke påvirker hinanden. Så kan vi godt skrive samtidig. Det interessante ved at skrive på samme bog er, at vi nu også styrer hinandens personer. Interessant … og skræmmende. Men vi kan jo heldigvis hele tiden spørge: ”Hvordan vil din person reagere på …”

Hvem er jeres yndlingskarakter, og hvorfor? (I må gerne nævne flere 😛 )
Carina:
Vi har egentlig ingen yndlingskarakterer, fandt vi ud af da vi fik dine spørgsmål. Vi har godt nok bedre ’samhørighed’ med de fortællere vi hver især har, men det er vist også det.

Pernille:
Hvad Carina mener er, at så godt som ALLE vores primære karakterer er vores yndlings 🙂
Jeg kan fx ikke vælge mellem Taysin, Lill eller Artain. Jeg kan lide dem af forskellige grunde. Taysin fordi han er den sødeste hovedperson, jeg nogensinde har haft, og han forsøger virkelig at gøre det så godt, som han kan. Lill fordi hun efter min mening er ufattelig stærk, selvom hun har meget at kæmpe med. Og Artain er … ja, han er Artain. (*gyser*)

Hvor mange bind regner I med der bliver?
Der bliver 4 bind i det hele. Det er vi helt sikre på.

Og her til slut: Fortæl en fun fact om Taysin, Lill, Kiri, Waris, Josvai, Svart og Artain.
Carina:
Da vi besluttede hvem der skulle fortælle vores historie, valgte vi at give dem navne der betyder noget. I hvert fald ifølge Google Translate. Kiri skulle have navnet ’Forladt’ fordi det var den følelse hun vækkede i mig. Jeg fandt ordet ’kiri’ på indonesisk og syntes at det var et godt navn, så det kom hun til at hedde. Senere opdagede vi at fordi Google Translate bouncer sætningerne (eller i dette tilfælde, ordet) frem og tilbage for at finde en oversættelse til os, havde maskinen brugt ordet ’left’ (’forladt’, men desværre også ’venstre’), og derfor hedder Kiri nu ’venstre’ på indonesisk.

Pernille:
Taysin fik også navn efter den følelse jeg havde af ham som person. Han var bare en rigtig god fyr, der gerne ville gøre alt så godt som muligt. Altså lidt en heltetype. Derfor skulle han hedde ”Helt”.
Men Google Translate snød os også der, så Taysins navn betyder nærmere noget i stil med ”komplet”. Hvilket egentlig også er meget passende, for selvom han er en god fyr, er han også bare et menneske.
Han bliver vist af nogle opfattet som værende ret egoistisk.

Carina:
Ifølge en af vores betalæsere er Waris generelt et klynkehoved meget langt ind i serien.

Pernille:
Ja, JEG er så ikke enig. Waris er skøøøøn og på ingen måder et klynkehoved.
Nå … fun fact om Lill … Hun var den sidste af ”De fire” hovedpersoner, som kom til. Min følelse af hende var, at hun var som en blomst med store, hvide kronblade: Smuk, men skrøbelig.
På det tidspunkt havde vores personer ingen navne, så det er svært at brainstorme på en tekst med to mænd og to kvinder. Derfor omtalte vi i starten Lill som ”Blomst”. Et navn som hun var meget tæt på at beholde. I stedet brugte vi ordet ”blomst” i Google Translate og fik navnet Lill. Men hvad Lill så i virkeligheden betyder …

Carina:
Josvai hed egentlig oprindeligt Vayos, men hverken jeg eller vores redaktør var vilde med navnet. Redaktøren fordi der så ville være to V/W-personer hvilket især i starten kan være svært at holde styr på for læseren, og mig fordi navnet lød som det spanske ord for ’gå’.
Det endte med at jeg bare byttede om på stavelserne (bare stavet lidt anderledes), og vupti … Josvai.

Pernille:
Ja, og Svart hed oprindeligt også noget med V. Du gjorde det sgu ikke nemt for os … Det er i øvrigt også Carina der navngav de to kongebrødre Tarodan og Timodan. Det tog mig lang tid, før jeg kunne holde styr på, hvem der var hvem.

Fun fact om Artain … Der var faktisk slet ikke tænkt nogen rolle til Artain oprindeligt. Han var en heksejæger i min bog, men uden nogen særlig personlighed eller betydning. Ja, han havde ikke engang et navn! Men da Carina startede før mig med at skrive, havde hun noget i sin historie, som inspirerede mig til at gøre min lille ubetydelige heksejæger mere betydningsfuld. Og det inspirerede til gengæld Carina.
Og vupti, vupti: Artain spillede pludselig en stor rolle for hele serien.
Det havde vi ikke set komme! Lill og Artain var oprindeligt slet ikke en del af persongalleriet, men de har hver især haft enorm stor betydning for handlingen i Dragernes Konge.

Carina:
Og han er deeejliiig. Kold, kynisk og noget så klappekær.
Min oprindelige inspiration til Svart fik jeg fra det finske band, Finntroll. Svart er således bygget ud fra deres forsangers billede, og i lang tid hed han endda Vreth som sangeren kalder sig.

Carina:
Det var vist ordene fra os.

Pernille:
*bukker og tager imod klapsalverne*

Carina:
Seriøst, altså! Man KAN da heller ikke have dig med nogen steder uden at du …

Reklamer

#SPEKTRUMblogtour – Spektrum 3: Ursiderne – kapitel 4

Standard

Har du hørt om #SPEKTRUMblogtour, eller er det første gang du støder på hashtagget? Og elsker du Nanna Foss’ tidsrejseserie Spektrum? Så skynd dig at læse videre. I denne uge kan du nemlig læse de første 7 kapitler af Spektrum 3: Ursiderne, der udkommer til september.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men jeg lover jer, det er ikke bare noget I drømmer. Det er virkeligt.

Det er næsten 2 år siden Spektrum 2: Geminiderne udkom, så vi har ventet længe, men det er ventetiden værd. Nasrin er den nye hovedperson, og allerede efter 4 kapitler, er jeg fanget af hende. Og som altid skriver Nanna Foss levende og fangende. Der er simpelthen alt for længe til i morgen, hvor næste kapitel kommer.

De 7 kapitler er spredt ud på forskellige blogs, og i dag får jeg æren af at dele det 4. kapitel med jer. I kan godt glæde jer.

Er du gået glip af de første 3 kapitler? Gå ikke i panik, jeg har lavet en lille liste med links der fører dig direkte til indlægget med kapitlet 😉

Kapitel 1 – hos Nanna Foss
Kapitel 2 – hos Skrivepulten
Kapitel 3 – hos Boghjørnet

Det 4. kapitel finder du lige her hos mig.

Kapitel 4

Og kribler det lige så meget i dine fingre som mine, efter næste kapitel? Så hold godt øje med Julie the Bookcat i morgen klokken 12 🙂 Jeg sidder i hvert fald klar.