Mæsker #1 – Henretterlunden af Majbrit Ravnholt Cramer

Standard

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplaret.

Titel: Mæsker 1 – Henretterlunden
Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer
Forlag: Facet

Bagsideteksten:
I Katava er alle indbyggerne lyse, bortset fra én. Den kongelige falkoner Byriel. Han kommer fra kannibalernes ø, og det er kongen selv, der har bragt ham til Katava og opfostret ham på slottet. Men befolkningen tager afstand fra Byriel, fordi de frygter hans oprindelse og mørke hud.

I slottets skole arbejder Johanne. Hun assisterer den aldrende skolemester Lohrens med undervisningen og urtehaven. Da hun finder et gammelt brev i Lohrens’ studerekammer, går det op for hende, at skolemesteren holder noget skjult. Noget, der har med hende selv og Byriel at gøre.

Passer det, at Byriel ikke spiser mennesker, og hvem er han egentlig? Før Johanne ser sig om, ved hun ikke længere, hvem hun kan stole på, og hemmelighederne stikker dybere, end hun aner.

***
Da Forlaget Facet spurgte om jeg var interesseret i at læse og anmelde ’Mæsker 1 – Henretterlunden’, tøvede jeg ikke et sekund med at sige ja. Handlingen lød spændende og forsiden fangede mig allerede før jeg læste beskrivelsen. Og så er det ikke nogen hemmelighed at jeg elsker fantasy.

’Mæsker’ foregår i en anden verden end vores, men der er ingen magi og mystiske væsner. Til gengæld er der urtekyndige, høvdinge, en konge og et inderligt had mellem folk. I den her verden skal man have enten rødt eller lyst hår, grønne øjne og lys hud. Hvis man har mørke træk, altså mørk hud, sort hår og mørke øjne, er man kannibal og skal derfor henrettes. Også hvis du kun har ét af trækkene, og derfor er et blandingsbarn. Sådan siger Skrifterne.

Falkoneren Byriel er den eneste mørke der bevæger sig rundt på øen, og den eneste grund til at han lever, er fordi kongen bragte ham med tilbage fra en rejse til Mæskernes ø. Men bare fordi han lever, betyder det ikke at folket accepterer ham. Han skal lægge øre til meget, og har ingen mulighed for at gøre noget ved det. Jeg havde flere gange lyst til at uddele lussinger for ham.

Vores hovedperson, Johanne, er lys og har også været bange for Byriel. Også selvom hendes mor gentagne gange har sagt at Byriel ikke er ond. Historierne om Mæskerne sidder i hende. Med tiden erfarer hun dog selv at han ikke er ond, og på sin rejse lærer hun at alting ikke er så sort og hvidt som man skulle tro. Jeg elsker at Johanne hurtigt bruger hovedet, at hun er nysgerrig, i stedet for bare at gentage hvad folkene omkring hende siger. Hun har nogle helt fantastiske kommentarer indimellem, og jeg elsker hvordan hun taler uden filter. Jeg kunne ikke lade være med at grine flere steder, og det er faktisk ikke så tit det sker, når jeg læser.

’Mæsker’ er utrolig relevant lige i tiden. Vi er så bange for dem der er anderledes, dem der tilhører en anden kultur. Vi generaliserer hinanden. Men vi er alle mennesker, og det er vigtigt at huske.

Jeg synes det er en vigtig historie, og den fortjener en god portion opmærksomhed. Og så er den fyldt med spænding og hemmeligheder, så man keder sig aldrig.

Sproget er levende og let, og særligt dialogerne er fantastiske. Da jeg først gik i gang, flød det bare. Lige pludselig var der ikke flere sider, og jeg var lige ved at falde ned af stolen af spænding. Man kan da ikke bare stoppe der.

Jeg vil helt klart anbefale ’Mæsker 1’ til alle der elsker en fortælling med noget på hjerte. Du vil ikke fortryde det. Jeg glæder mig i hvert fald til fortsættelsen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.