Tusmørkebørn af Marie-Louise Rønning

Standard

Titel: Tusmørkebørn
Serie: Skaberens våben, bind 1
Forfatter: Marie-Louise Rønning
Forlag: DreamLitt
ISBN: 9788771710946
Udgave: 1. udgave, – e-bog

Kort fortalt:
Victoria går i gymnasiet og dræber vampyrer om natten. Hun er Kvinde af Lyset og sammen med sine søstre, holder hun byen sikker for menneskene. En dag møder hun Tusmørkebarnet, Matthew, og alt hun troede, hun vidste, bliver vendt fuldstændig på hovedet. Hvem, eller hvad er hun egentlig?

***
Jeg har længe set frem til at læse denne bog, og jeg fortryder ikke et eneste sekund. Allerede fra første side var jeg fanget, og mere ville have mere. Jeg slugte den simpelthen.

Normalt går jeg i en stor bue udenom bøger med vampyrer, for det er så kliché. Men Tusmørkebørn fangede min opmærksomhed. Ideen om halvblodsvampyrer er umiddelbart ikke noget jeg har læst om før, og så med flere væsner indblandet. Det var forfriskende.

Jeg var samtidig glad for at det ikke var den klassiske vampyr vs. varulv. Tusmørkebørn handler om mange flere væsner, engle, hekse og troldmænd, og en kamp for sin retmæssige arv. Der hænger konstant ubesvarede spørgsmål i luften, og de uventede plottwists gør at man ikke altid ved hvem man skal stole på. Tro mig, nogle af tingene ser man ikke komme – jeg elskede det!

Man skal holde tungen lige i munden, for at holde styr på hvordan racerne hænger sammen og hvem der er hvad og nedstammer fra hvem. Men når først man kommer ind i det, hænger det godt sammen.

Sproget er dejligt let og beskrivende, og selvom jeg ikke er større fan af en 3. persons fortæller, synes jeg, forfatteren har gjort det godt. Jeg følte mig tæt på personerne og flowet var tilstede hele vejen igennem. Der var nogle enkelte tastefejl og ombytning af steder/navne, men ikke noget der som sådan ødelagde oplevelsen – det er menneskeligt at lave fejl.

Hvis man er til vampyrer, engle og lidt magi, kan jeg virkelig anbefale denne bog. Og jeg venter spændt på at der kommer en fortsættelse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s