Er du okay, Matthias? af Anika Eibe

Standard

Titel: Er du okay, Matthias?
Forfatter: Anika Eibe
Forlag: Tellerup
ISBN: 9788758826516
Udgave: 1. e-bogsudgave 2017

Kort fortalt:
Matthias er homoseksuel, men ingen må vide det. Hans far vil slå ham ihjel, hvis han finder ud af det.
Og Matthias ønsker virkelig at være normal, og føle det samme for piger, som andre fyre gør.
En dag logger han på en chat, hvor han kommer i kontakt med Thomas. De begynder at skrive sammen, og Matthias er glad for Thomas. Han forstår alt, og er sjov. Men kan man stole på en, man kun har mødt på nettet?

***
Allerede fra første linje formår Eibe at fange mig. Og hele den efterfølgende scene giver et godt indblik i hvordan det må føles, at være sammen sammen med et køn man ikke føler sig tiltrukket af. Ikke at jeg har erfaring med det, men jeg kan forestille mig hvordan det må være.

Er du okay, Mathias? er en historie om at finde sig til rette i sig selv, i et samfund hvor man skal passe ind. Ja, Matthias frygter faderens reaktion, fordi han har PTSD og oplevede noget under krigen, som var en bøsses skyld. Men det handler også om, at Matthias føler ensomhed. Han lader som om han er til piger, for at gøre det samme som alle andre. For at passe ind.

Da Matthias begynder at skrive med Thomas, må jeg indrømme, at jeg havde luret, der var noget galt. Nu vil jeg ikke afsløre handlingen, men måske har jeg bare hørt så meget om chats, at jeg havde set den komme? Til gengæld er jeg ret begejstret for slutningen. Jeg havde ikke forventet den, og samtidig passer den bare så godt.

Sproget er let, flydende og spændende, og passer godt til den unge læser. Den kan også læses af lidt ældre, for handlingen og budskabet er lige så vigtig. Personligt slugte jeg bogen på max 4 timer. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig.

Jeg har endnu ikke læst de to foregående bøger i rækken – det er selvstændige bøger – men jeg synes, det er en fin detalje, at der bliver refereret tilbage til nogle af de tidligere personer.

Jeg vil uden tvivl anbefale den til alle der elsker YA, eller måske endda selv kender til emnet.

Og så glæder jeg mig til at læse mere fra Anika Eibes hånd.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s